- et interview med Jannik Hastrup -Lige som så mange andre unge i Danmark er jeg vokset op med Jannik Hastrups børnefilm. Alt fra „Bennys badekar“ over „Cykel myggen“ til „Cirkeline“ har været del af min barndom, derfor føler jeg mig meget heldigt at have mulighed for at snakke med Jannik Hastrup efter premieren af hans nye film „Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn“, der begejstrede det unge publikum her til Berlinalen. Jannik Hastrup har lavet børnefilm lige siden starten af 60'erne men en lille del inde i ham holder stadig fast i barndomens sjæl. Jannik har en meget beroligende stemme og når han smiler er det som om klangen forandrer sig en lille smule, mens hans blå øjne slå gnister.
Hvad er det egentlig med hende her Cirkeline, hvad er det der gør at du bliver ved med at fortælle historier om hende og hendes venner?
Det er der jo mange grunde til. Jeg har jo brugt en del år, faktisk lige siden jeg har været helt ung, på at skabe den her familie og hele det her univers, så det er meget let og naturligt at vende tilbage til det igen.
Hvor finder du inspirationen til dine film?
Det hele springer ud af virkeligheden. Det var min første kone Hanne der tegnede Cirkeline og dengang boede vi i et gammelt landhus hvor musene løb rundt om natten og gemte sig, så det var helt naturligt at Cirkelines venner sku være mus. Og da musene så flyttede til storbyen (i „Cirkeline - storbyens mus“) var det fordi jeg også var flyttede til byen og det første jeg så når jeg gik ud på gaden, det var en tyrkisk grønthandlere, og så er det jo klart at hvis musene de går til grønthandleren, så er det en tyrkisk mus der bor der.
Og hvad gav så inspiration til din nye film „Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn“?Det var spørgsmålet hvad ville der ske hvis Cirkeline fik en sort veninde? Hvor sku hun komme fra? Cirkeline blev jo født på en tegneres bor, så Cirkelines veninde bor måske på en kakaoæske. Mit barnebarn kalder sig faktisk for Coco, hun hedder noget andet, men hun er også brun i huden, så det var måske lidt der, ideen kommer fra. Men egentlig handler denne film jo om Ingolf og Osvald – det lille næsehorn, der også kommer fra kakaoæsken og leder efter sin mor. Sammen med Cirkeline og sine venner vil de rejse til Afrika. Men Historien om Cirkeline, Coco og Ingolf der er vild med Coco, det jo nok en mindre del af det hele.
Der var jo lidt rod til sidst om det store næsehorn nu var mor eller far, men jeg syntes at det jo egentlig handler om at ha forældre det om det nu er mor eller far, er måske ikke så vigtig. Men den danske producent mente at børn ville ha det dårlig med ikke at vide om det var mor eller far. Hvad tænker du? Spørger Jannik mig pludselig.
Ja men, jeg synes da det er godt at det er kommet med! Børn er jo ikke dumme. Jeg synes godt at man kan gi dem denne her opgave til at tænke over. Svarer jeg.
Hvad var det egentlig der fik dig til at starte med at lave animationsfilm?
Jeg kedede mig i skolen. Nu er jeg jo ikke nogen særlig god læser, men alle de folkeviser og gamle gudesagn dem så jeg som billeder i mit hoved. Så gik jeg ud af skolen og prøvede forskellige håndværk, men så tænkte jeg, næ nu går jeg hjem og finder ud af om jeg kan lave tegnefilm. Og siden har ikke ku finde på andet.
Nu har du lavet hændtegnet animationsfilm i mange år, har den tekniske udvikling haft indflydelse på dine film?
Næ, det har jeg jo ikke rigtig fuldt med i. Det har faktisk slet ikke interesseret mig. Det lidt lige som dengang syntesizern blev opfundet, da opgav Musikerne jo ikke bare deres job fordi man ku skabe lydene elektronisk. Men der har jo nok været en nedgang i de håndtegnede tegnefilm i løbet af årene.
Hvad er det vigtigste element i en børnefilm for dig?
Det er historien. Selvfølgelig er det fint hvis du har et godt design, men det er jo først og fremmest historien børnene lever sig ind i.
Jeg takker Jannik Hastrup for denne spændende samtale, hvor jeg in mellem nærmest glemte at dette var et interview og ikke bare en snak med et hjerteligt menneske. Inden jeg siger farvel tager jeg min biografbillet ud af lommen og lade – lige som så mange børn inden mig – skrive under på den. En autograf af mesteren af animationsfilm – det har ikke alle!
